Vidste du, at..

den rette overfladebehandling af facader kan eliminere fugtskader og ikke mindst reducere varmeudgifterne?

Råd, svamp og insekter

Råd eller trænedbrydende svampe?

 

Både råd og svamp er nedbrydningsformer af træ. Hovedforskellen er, at rådskader forårsages af bakterier, som langsomt nedbryder og åbner træet, og dermed gør det sårbart over for svampe. Svampeskader er angreb af svampe, som nedbryder træet langt hurtigere end råd. Forsikringen dækker normalt ikke rådskader, mens svampeskader oftest er dækket af enten husforsikringen eller ejerskifteforsikringen.

 


Hvad er trænedbrydende svampe?lpu svamp

 

Svampe er en del af naturens kredsløb, og de lever af at nedbryde blade, kviste og hele stammer, så næringsstofferne kan genbruges. Svampene spredes ofte via sporer, der er så små, at de kan transporteres af luften.

 

Hvis en svampespore lander på et egnet levested, spirer den og begynder at nedbryde træet.

Trænedbrydende svampe er i stand til at nedbryde træet langt hurtigere, end træet normalt nedbrydes over tid.

 

Der skelnes oftest mellem to typer af nedbrydning: brunmuld eller hvidmuld:

Ved brunmuld ses ofte overflademycelier (edderkoppespind-lignende vækst eller forgreninger) og/eller frugtlegemer (egentlige svampe-hoveder som vi kender dem fra naturen). Det angrebne træ bliver lysebrunt eller mørkebrunt og får en porøs konsistens. Træet skrumper og kan revne på langs og på tværs af træets fibre.

 

Hvidmuld afbleger træet. Der kan opleves sprækkedannelse, og træet bliver trevlet og fibret og kan få en blød konsistens.

 

Kun i sjældne tilfælde opleves overflademycelium, mens frugtlegemer oftest ses i form af hvidlige belægninger. 

 

LPU kan foretage undersøgelser og omfangsbestemmelse af angreb for råd og trænedbrydende svampe.

joomla template

             

             LPU Rådgivende Ingeniør ApS, Levetoftevej 12, 4690 Haslev, tlf. 70 23 45 85

© lpu.dk 2003-2011 - Det er tilladt, at kopiere artikler og andet fra lpu.dk, så længe lpu.dk tydeligt opgives som ophav